Skrevet af Jørn Nielsen
|
Lørdag, 17. juni 2017 03:55 |
Mel.: Jeg véd det, Gud... (Hjemlandstoner 402)
Som Fader handler du med mig, o Gud især når jeg som barn din tugt behøver, tit selv jeg ej indser,jeg mod dit bud din gode Ånd i opblæsthed bedrøver!
Dog kærligt du ej hånden af mig slår, som ægte søn du trofast med mig handler, (Hebr. 12:5-6) din tugt jeg til mit bedste ej undgår, du sådan til dit billed´ mig forvandler!
Da lærer jeg, sendrægtig som jeg er, at letkøbt nydelse er ikke kaldet, at gå i Kristi fodspor indebær at bøje sig for lidelse som valget! (2. Tim. 1:8)
At lide ondt, men også kende fryd, (2. Kor. 6:10) som paradoks det kan os rigt velsigne, men denne høje adel og dens pryd kan kød og blod slet aldrig efterligne!
Kun godt og miskundhed du har beredt, (Sl. 23:6) ja, selv når ørk´nens hede sand mig brænder, dér har du ofte gang på gang mig ledt til kildevæld, som verden ikke kender!
Hvad her du gør, jeg sjældent ret forstår, det er en livslang lektie herneden, men når hos dig mit øje jeg opslår, (Sl. 17:15) jeg i dit lys det ser i evigheden!
15.6.17 - jn
|