Forside Artikler Hvorfor bli´r så mange katolikker?
Hvorfor bli´r så mange katolikker? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. juni 2017 05:52



 Det er der mere end eet svar på, men fælles for dem alle er, at de ikke har valgt katolicismen p.gr.a. personligt studium af Bibelen.

Katolikkerne selv har nemlig i de fleste tilfælde ikke noget personligt forhold til Bibelen og véd næppe selv heller meget om, hvad deres kirke lærer, men det samme kan med lige så stor sikkerhed siges om fx mange lutheranere el. frikirkefolk.  Få el. ingen af disse vil af samme dyrekøbt erfaring som Luther kunne sige:  "Sola scriptura - skriften alene!"

Katolik er man typisk på grund af ens opvækst.  Vi har haft katolske venner i nærområdet, som er katolikker på den måde.  De er totalt fremmede overfor Bibelen, men går pligtskyldigt til søndagsmessen og forsvarer med næb og klør, ja næsten vredt deres barndoms kirke.

Men hvorfor vælger protestantiske kristne den katolske kirke, blandt hvilke der ind imellem er præster, åndelige ledere og søgende, misfornøjede "almindelige" kristne, som i pavekirken finder den tryghed, menneskelige varme og kirkelige ensrettethed, de ellers savner?  Det er min oplevelse, at netop disse forhold for dem er tungest vejende.
Disse mennesker er ikke nemme at få en lødig samtale med omkring Guds ord.  De har nemlig fået indpodet, at den katolske kirke er "moderkirken" med  Bibelen og traditionen som sandhedens fundament.  I praksis tæller traditionen  mest.  Jeg véd af erfaring, hvad jeg taler om.

Min bedste ven var katolik.  Ved Guds nåde fik han en så stærk oplevelse af selve evangeliet, at han ikke kunne fortsætte i en kirke med ubibelske, vranglærdomme.  Hans omvendelse er (som enhver anden omvendelse) et mirakel og ytrer sig i hans ægte, sunde tørst efter Guds ord.  1. Pet. 2:2 

Men Roms magt tryllebinder mange.  Reformationen, som fejres iår, er ej slut.  Den fortsætter hos enhver, som tager evangeliet og Bibelen alvorligt og står fast med andre Kristi efterfølgere  og "kæmper for troen på evangeliet" (Fil. 1:28) trods megen, ofte religiøs modstand.

9.6.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)