"Han skal herliggøre mig..."  (Joh. 16:14)

Selvom jeg ikke tror på bestemte højtidsdage, fordi hver dag bør være en højtidsdag i sig selv og afdække stadig nye sider af vor Herre Jesus Kristus og Hans lære, er det på sin plads at sige her i pinsen, - og jeg gør det som en personlig indrømmelse - at vi har gjort alt for lidt ud af den Helligånd.

Vi kan ikke gøre for meget ud af Helligånden, som Jesus lovede som "en anden Talsmand" eller "parakletos", som er det græske ord, dvs. som Ham, der er hidkaldt til at bistå os for at udfylde den plads, Jesus ved sit nærvær havde blandt sine disciple, da Han vandrede med dem på jorden.  Hans fravær bliver nu ved Ånden i os samtidig Hans velsignede nærvær.

Ja, Han mere end udfylder tomrummet, for som nævnt: "Han skal være i jer" (Joh. 14:17).  Han vil gøre os herligt bevidste herom (v.20), selvom Kristus nu troner i Himlen.  Selv til de kødelige korintere skrev apostlen: "Guds Ånd bor i jer"  (1. Kor. 3:16) - dog nød de ikke Hans fylde, så længe de bedrøvede Ånden med verdslighed og kødelighed.  Men denne tilstand ændredes ved radikal omvendelse og hellig bedrøvelse (se 2. Kor. 7:8-11).  Dette gælder stadig.  Uden ægte synderkendelse er al tale om Helligånden luftigt sværmeri.

Vor afhængighed af Helligånden kan vi ikke understrege kraftigt nok.  Bibelen forbliver bare tryksværte, om ikke Han på et personligt plan gør ordet levende og herliggør Kristus for os.  Det er mit privilegium at åbne Bibelen og undervise ud fra den hver uge, og  praktisk bistand fra pinsens velsignede, men følsomme Helligånd svigter ikke.  Da har jeg tit med stille undren spurgt mig selv:  "Hvorfra kommer alt dette?  Hvem er dog Han, som står bag?"

Jeg bedrøves, når der selvsikkert og scenevant tales letkøbt og skvalrende om Helligånden, hvor "Jesus Kristus og Ham korsfæstet" viger pladsen for et "evangelium om Helligånden" istedet for om Guds Søn (Rom. 1:3).  Nej, Han skal herliggøre mig, siger Herren, ikke sig selv (Joh. 16:14).  O, måtte vi erfare Ham just sådan!

5.6.17 - jn