En iransk, kristen mor, som sammen med sin mand under en flugt fra Iran at have taget imod "evangeliet om Jesus" (Ap.G. 8:35) og dermed sagt et evigt farvel til islam, spurgte mig:  "Hvem skal vi bede til, Jesus eller Gud?"

Jeg var glad for spørgsmålet, især da mange kristne aldrig er kommet længere, når de beder, end næsten mekanisk at sige:  "Kære Jesus..."
Jeg delte med denne oprigtige kvinde, hvordan jeg selv har lært at bede, nemlig til Ham, som Jesus har lært os at kalde "Vor Fader!" og som vi er kommet i et frigjort barneforhold til som netop Far:  "I modtog jo ikke en Ånd, der giver trællekår så I atter skulle leve i frygt, men I modtog en Ånd, der giver barnekår, og i den råber vi "Abba, Fader!"  (Rom. 8:15).

Men jeg tog også ved lære af den måde, hvorpå gamle Adolf Bjerkreim i Norge altid begyndte sin bøn (og helt bibelsk):  "Fader i Kristus Jesus!"

Det blev til en opbyggelig samtale med henvisninger til adskillige gode ord om emnet i Bibelen.  Men vi henvender os også direkte til vor Herre Jesus Kristus, men aldrig som bare "Jesus" (som ellers er meget brugt i kristne kredse), men som Herren Jesus.  Disciplene kaldte Ham aldrig bare "Jesus", men henvendte sig altid til Ham som Herre. Det ex skal vi følge.

Derimod skal vi ikke bede til Helligånden.  Hans opgave eller mission er at herliggøre vor Herre Jesus Kristus og gøre Ham stor for os.  Vi kan ikke nok betone vor afhængighed af Guds Ånd, når vi beder (Rom. 8:26), når vi vidner (Luk. 12:12), når vi læser ordet (2. Tim. 3:16), når vi ytrer os i Åndens fællesskab (Ef. 5:18-19), ja, i hele vort kristenliv.

I mine ugentlige bibelsamtaler med en ældre ven beder vi altid, inden vi begynder, om Åndens hjælp til at forstå det, Herren ønsker vi skal forstå og lede vor samtale.  Vi er aldrig en eneste gang blevet skuffet!

Gud, vor Fader, er velsigneren, Kristus er velsignelsen og den gode Helligånd er formidleren af denne velsignelse!  - 27.5.17 - jn