Forside Poesi Afstressning
Afstressning Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 23. maj 2017 05:57



Mel.:  Min Jesus, lad mit hjerte få...  (DDS 217,  Norske Salmebog 180)

Jeg fra min bænk en pragtsnegl ser,
i sneglefart, javel,
men uden stress den glad sig ter
og er dog "funktionel"!

Den trækker efter sig et spor,
solglinsende og vådt,
den hører ingen vrede ord,
her bli´r den ej nedtrådt!

Jeg kærligt den vil passe på,
mens inde i sit hus
den trives og går ej i stå
i en lyksalig rus!

Jeg også fryder mig med den
og slapper herligt af
som optakt sammen med min ven
til vårens solskinsdag!

Ja, sagt i al enfoldighed:
Selv i den lille snegl,
hvorpå vi stolt ej må se ned,
har Skab´ren sat sit segl!

23.5.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)