Forside Artikler Kan store undere ske i Satans kraft?
Kan store undere ske i Satans kraft? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 10. oktober 2009 13:02


”Den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle.  Og det er intet under.  Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel!” 2.Kor.11:13-14


Vor tids sensationsforkyndelse drejer sig primært om kroppen, om helbredelser.  Selv bombarderes jeg med farvestrålende, udenlandske blade fulde af billeder m. en el. anden smilende ”helbredelsesprædikant” i aktion og m. andre ”stærke” billeder af fysiske helbredelser som dokumentation for ægtheden af dette ”udvalgte redskabs” mirakuløse virksomhed, ledsaget af kraftigt højtryks-tiggeri om økonomisk støtte.


Er undere og mirakler bevis for Guds indgriben?  Ikke nødvendigvis.   Herren siger advarende:  ”Falske Messias´er og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild.”  Mt. 24:24.  Indbefatter ”store tegn og undere” også helbredelser? Naturligvis.  Antikrists antikrists alibi for sin guddommelighed vil være ”tegn og undere”. Men de sker ”i Satans kraft” (2. Tess. 2:8).


Hånd i hånd med menighedens verdsliggørelse og frafald sker forførelser v/falske profeter som forløbere for det inkarnerede super-mirakel, Antikrist.  ”Se, jeg har sagt jer det forud!”  (Mt. 24:25) - som ville Herren sige til os:  Sig ikke, I ikke er blevet advaret! Og det med meget klare ord.


Spørger du mig:  Jamen, tror du da ikke på helbredelser?  Jo, jeg tror på underets mægtige Gud og på Hans indgriben også til helbredelse, når det er Hans vilje,  og jeg kender vidnesbyrd herom.  Men her er det vigtigt med åndelig dømmekraft.  ”Op ad de største sandheder ligger de største løgne”, advarede min morfar mig om, da jeg var ny i troen.  Han var helt på Bibelens grund. O, måtte vi kende Hyrdens røst i denne tid!


-jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)