Forside Artikler En fatal vildfarelse vedr. barnedåben
En fatal vildfarelse vedr. barnedåben Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 02. maj 2017 08:45


Jeg protesterer ikke mod selve barnedåben, men jeg protesterer nidkært mod det lovbefalede barnedåbritual, der bl.a.lyder:  "Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn..." osv.

Dette er løgn, hvor autoriseret den end er.  Nej, den lille  hører Guds rige til, selvom det ved el. før fødslen døde.  Ved døbefonten lyder det:  "Lad de små børn komme til mig;  dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til!"  (Mk. 10:14).  Amen! Men læs de gode ord som de står!

Nærlæs dem gerne både forfra og bagfra, men du vil ikke se noget dåbsvand dér, -  kun JESUS!"  Som fordum bringer gudfrygtige forældre også idag de små til Jesus, især på bønnens arme, og ikke til nogen døbefont for at de skal blive til Guds børn, for det er de allerede!

Hvis også David havde levet på på denne side af Jesu fuldbragte værk, ville han stadig kunne sige om sin døde baby: "Jeg går til ham (dvs. dér, hvor han nu er, nemlig hos Gud), men han kommer ikke til mig!"  (2. Sam. 12:23).  Hvilken trøst for forældre i lign. sorgfyldt situation idag!

Ak, hver sø. i de mange kirker fremsiges ovennævnte ubibelske ritual overfor den festklædte familie, som i praksis, i de fleste tilfælde, ikke vil have noget med vor Herre Jesus Kristus at gøre som Frelser og Herre.

Hvis ca. 70% af befolkningen blev Guds børn ved døbefonten, hvorfor er de det så ikke?  Det tåbelige, teologiske  svar er, at de godt nok blev Guds børn ved dåben, men er så "faldet ud af dåbens nåde!"

Nej, den der har oplevet omvendelsens under og er blevet født påny, falder ikke uden videre "ud".  Som en færing sagde til mig:  "Den, som er født (dvs. født påny), bliver ikke pludselig ikke-født!" - Eller som Spurgeon sagde:  "Du kan få bundet en line om dig og blive døbt hele vejen fra Southhampton til New York, men du er lige meget fortabt, hvis du ikke omvender dig og tror på Jesus!"

Venner, lad os være klare i mælet, når det gælder frelsens enkle vej i Kristus uden al død religions tingeltangel.  Ja, måtte vort liv vidne herom!

2.5.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)