De fleste nordmænd og da. historikere er stødt på navnet, men kun få kender til hans betydning for det, der lidt kunstigt kaldes lægmandsvirksomhed, dvs. evangelisk forkyndelse i det frie rum uden for murene.

Hans Nielsen Hauge (1771-1824) blev som 25-årig bondegut reelt fader til den rige, vækkende lægmandsforkyndelse, som Herren efterfølgende har brugt til ufattelig stor velsignelse i vort broderland.  Det har været mit privilegium at kende og samarbejde med nogle af disse benådede profiler som ung.

Jeg bevæges hver gang, jeg læser H.N.H.´s historie. Der findes gode biografier om hans liv, og selv læser jeg p.t. for jeg véd ikke hvilken gang den nok mest krævende af dem alle, nemlig den norske biskop, dr. A. Chr. Bangs grundige og veldokumenterede gennemgang af hans liv.  Ånden i dette værk er god og er biskoppens ungdomsværk helt tilbage fra 1874.

Ingen forfatter ville have fantasi til at kunne digte en roman med en så dramatisk historie som H.N.H.´s.  Han fik sit åndelige gennembrud og sin personlige pinse bag ploven i 1796, og fra dag 1 var han antændt af dens ild.  Han fik kun en virketid på ialt 8 år, men nåede at gennemkrydse det meste af Norge til fods, inden han blev fængslet i 1804 og indsat i Kristiania (Oslo) rådhusarrest, hvorfra han blev løsladt i 1811 som en nærmest knækket mand.

Men forinden havde han under sin virketid været fængslet 9 gange, og den udfarende, forfølgende kraft mod ham var først og fremmest den statsautoriserede gejstlighed, som betragtede ham som gemen sværmer.

Biskop A. Chr. Bang beskriver i sin Hauge-biografi hans samtid som en frafaldets tid indenfor den lutherske kirke og tegner et billede, der svarer godt til vor statskirke idag, der groft har vildledt også mine landsmænd.

Men H.N.H. taler efter sin død til vækkelseshungrende kristne og til opmuntring om, at hvad Gud tilforn gjorde, kan Han gøre igen.  Hab. 3:2.

17.4.17 - j