Forside Salmer Langfredag
Langfredag Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 14. april 2017 00:25


"Det er fuldbragt!"  (Joh. 19:30)

Mel.: O, tag det ord på vejen med.. (Hjemlandstoner 544)

Det bedste guddomsord jeg véd,
er Frelserens "Fuldbragt"!
Ja, højt det lød på korsets sted,
hvor verdens synd blev lagt!

Ej skulle mer et andet lam
udgyde offerblod,
hvert lam tilforn afskygged Ham,
som sig korsfæste lod!

På Jesus mine synder lå,
dem mindes jeg med skam,
men tænk, de alle blev lagt på
det hellige Guds Lam!

Han, som mig elsked´ allerførst,
jeg elske må igen,
og derfor er Hans "fuldbragt" størst,
dér ser jeg, synder, hen!

Han er min første kærlighed
trods ringe selv og arm,
o, må det kors, hvorpå Han led
som frelst mig holde varm!

Er mange synder os forladt,
vi får for andre nød,
så også de må vide, at
for dem er Kristus død!

14.4.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)