I livet med Herren opleves ofte stor udmattelse og afmagt efter herlige oplevelser på Tabors tinde.  Dette kan mange af os skrive under på.
 
Det var efter bortrykkelsen til paradiset (2. Kor. 12:2-4), at Paulus oplevede total kraftesløshed og talte om den gådefulde "torn i kødet" som en Satans engel, der skulle bevare ham fra hovmod, men samtidig give ham en oplevelse af Kristi nåde, hvis kraft udfolder sig i magtesløshed (2. Kor. 12:9), og som han ikke ville være foruden.

Det var efter Samsons åndsbårne sejr over filistrene i Leki (Dom. 15:14-17), at han vansmægtende af tørst og råbte til Gud:  "Du har givet denne store frelse ved din tjeners hånd, men  nu må jeg dø af tørst..." (v.18).  Ligesom Paulus var han dybt nedbøjet efter at have været "højt oppe".

Men Herren svigtede hverken Paulus eller Samson, og Han vil heller ikke svigte sin segnende tjener idag, så sandt du er en sådan.  "Thi ret skaffer Herren sit folk og forbarmer sig over sine tjenere, thi Han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en."  (5. Mos. 32:36).

Denne åndelige vekselvirkning har været mit ydmygende lod i livet, men jeg er ikke noget særtilfælde.  Vi er på det punkt en stor broget "familie"!
Mht Samson læser vi så vidunderligt, at Gud på det sted, han var i nød, åbnede en frisk kilde, "og da han havde drukket, fik han sin livskraft igen"  (v. 19).  Den kilde fik navnet "råberens (el. påkaldelsens) kilde".  Hans tørst fik ham nemlig til at råbe på Herren, og Herren hørte hans nødråb.

Er du i en akut, åndelig afmagt?  Også for dig er beredt en "påkaldelsens Kilde", som er Herren selv.  Sådan har vi, tak og lov, lært Ham at kende.  Derfor bi og kald på Herren på din specielle "nødens dag". (Sl. 50:15)

10.4.17 - jn