Forside Salmer Åndens sigte
Åndens sigte Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 08. april 2017 04:06


Mel.:  Jeg er en kristen og vil det være...

Forkynde Kristus er Åndens sigte
for os, som på synd´res frelse tror,
Hans bistand vil ej os svage svigte,
når vi frembæ´r evangeliets ord!
Hans hele gerning som Trøstermanden
er at vi midt i vor fattigdom
ser Jesus Kristus og ingen anden
som Ham, Guds Helligånd vidner om!

Ved Ham at dvæle og os fortrøste
dertil er Ånden utrættelig,
ved Kristi værk at se os forløste
den sandhed gør den umættelig,
som af den nåde begærligt drikker,
og hvoraf aldrig vi kan få nok,
og som os frihedens vej afstikker
for Jesu Kristi blodkøbte flok!

I bønnens stilhed mit indre hører,
når Ånden kærligt mig minder om,
at Herren for mig sin plan udfører,
selv når jeg føler mig ganske tom
som kun et intet, dog Han er mægtig,
på den Usynlige jeg da ser,
for troen tæller som sand og vægtig:
Guds riges sag kun ved Ånden sker!  (Zak. 4:6)

7.4.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)