Forside Salmer Hvad våren er en forsmag på
Hvad våren er en forsmag på Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 04. april 2017 05:47


Mel.:  Gak ud min sjæl, betragt med flid..  (DDS 726)

Dit indtog, forår, trænger ind
og smelte må mit vintersind
og røre hjertets strenge,
så mindre bli´r mit handicap
og morgenturen ej så skrap,
men kan sig selv forlænge!

Musvitters glade kvittevit,
og lærken, som højt flyver frit,
gi´r lysten til at sjunge
i ærefrygt til Herrens pris.
som har til frelse gjort mig viis
ja, med en jubeltunge!

Men hvis der på den faldne jord
alligevel en skønhed bor
om end af synden plettet,
hvad vil det ikke blive hist,
når ved vor Herre Jesus Krist
vi ser alt genoprettet!

Se,  våren er en forsmag på
den guddomskraft, som vil formå
os barnekår at give,
når legemets forkrænk´lighed
forløses herligt led for led
for sådan at forblive!  (Se Rom. 8:23)

4.4.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)