Forside Artikler Har staten nødvendigvis begået grundlovsbrud?
Har staten nødvendigvis begået grundlovsbrud? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 21. marts 2017 05:05


Det afgører højesteret  d. 23/3.17.  Ifg. grundloven er  den ev.-lutherske kirke landets folkekirke og støttes som sådan af staten.  Spørgsmålet er blot, hvordan ordene "som sådan" skal udlægges.

Biskopperne vil bredt udlægge teksten derhen, at staten skal støtte folkekirken i den skikkelse, den har "som sådan", dvs.  idag og ikke som den var på Luthers tid, hvor homo-bryllupper ikke var til diskussion.

 Dengang var kampråbet "sola scriptura",  men det var før  Paulus´ apostolske myndighed hovmodigt anfægtedes.  "Hvem siger, hans breve er Guds ord?" sagde en sognepræst trodsigt til en ven i nabolaget, da han fremholdte, hvad Guds ord siger om den homoseksuelle synd.

Den statsdrevne folkekirke er ikke identisk med Kristi menighed, men er slavisk underlagt statens love.  En præst kan ikke afvige fra den lovbefalede gudstjeneste uden at få ballade, fx ved at optræde i  jakkesæt (som en præst i Jylland engang gjorde) uden at få en "sag" på halsen.

"Jamen, der findes da bibeltro præster stadigvæk!" Ja, og der findes også stadig bibeltro folkekirkemedlemmer, ligesom der findes bibeltro kristne i både den kat. og ortodokse kirke.  Disse tilhører menigheden, Kristi usynlige legeme, men er meget synlige i fx brutale lejre, hvor forfulgte kristne ikke deler hinanden op kirkeligt, men er eet i troen på Kristus.

Jo, jo, vi har historisk haft nidkære vækkelsespræster i vort folk.  Mange gode navne kan nævnes og skal ikke glemmes.  De stærkeste vækkelser, vi har haft i landet, har vel ret beset været i luthersk regi (Indre Mission).

Men uanset hvor gode de var, var de underlagt et statsstyre, som dog ikke kunne kvæle nævnte vækkelsespræster, som Gud suverænt brugte på trods af (ikke p.gr.a.) staten.  Sådanne forkyndere vil der næppe være plads til i folkekirken idag, som med biskoppelig velsignelse støttes af staten "som sådan", dvs. som den pr. idag ser ud - på vej mod afgrunden.

Vort kald er ikke at føre dyre retsager mod diverse kirkeministre, men:  "Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren!"  (2. Kor. 6:17)

21.3.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)