Mel.:  Velkommen, lærkelil..

Godt gør den for vort sind
den vår, vi lukker ind
i både have og i vinterhjerte,
ej længe venter mer
de Guds velsignelser,
hvormed Han nådigt vil os nu beværte!

Det samme sig genta´r,
dog vårgenfødslen har
en åndskraft, som igen fornyer helsen,
hvor alt er ej som før,
men har den livskulør,
som træder frem, når lagt er vinterpelsen!

Og hækken er parat
til at indbyde snart
en sikker plads til vårens første rede
til solsortunger små,
mens solsortfar ser på
og fløjter løs med en uskyldig glæde!

Til Himlens fugle se,
de elsker sig at te
som frie skabninger, der vil os lære
at kunne hvile trygt
i Herren uden frygt
og lade os af Kristi nåde nære!

16.3.17 - jn