Mel.:  Gak ud, min sjæl, betragt med flid...

Gå ud med flid i denne tid
fornem den vår, som kommer hid
så mild og lun og kærlig,
se, nye vækster myldrer frem,
ej menn´skeværk i pragt når dem,
hvis du skal være ærlig!

Når pip jeg hører fra hver spurv,
jeg tænker på den frokostkurv,
min viv os vil berede
til vårens første skovudflugt,
mens fuglesangen lyder smukt
til børns og voksnes glæde!

Naturen i en himmelsk pragt
sig grunder på Guds skabermagt
og er en kæmpegave,
hvor jeg kan ånde uden stress
og sådan føle mig tilfreds
som i en Edens have!

Den største gave Han dog gav,
da Han fornedred´ sig så lav
med Kristi menn´skevorden!
Hvad ingen i naturen så
var at vor synd på Jesus lå
et stykke fra byporten!

Gud korsets planker havde skabt
for at genløse hver fortabt,
som til vor Frelser kommer,
thi vårens flor ej frelse kan,
nej det alene kan kun Han,
som virker frelsens sommer!
4.3.17 - jn