Hvis ikke jeg ved Guds ufattelige nåde var blevet oplyst af den Ånd, som har "indblæst" Bibelen (2. Tim. 3:16), ville den være - som der står om Jesus - "uden skønhed og pragt"  (Es. 53:2) og mig total ligegyldig.

 Hvis Guds Ånd bedrøves bort fra os, falmer også interessen for Bibelen.  Og det er grunden til, at Bibelen idag  er reduceret til højst en respekteret bog uden at den opleves som et fornyende, frisk "vandbad"  (Ef. 5:26).

I kirkerne vrimler det med præster, for hvem Bibelen blot er en teologisk tekst, hvorfra en nedskreven prædiken flikkes sammen med døde ord, som "menigheden" derfor  ikke oplever som "levende vandstrømme". Bibelen lægger blot formelt navn til en autoriseret "dagens tekst".

 Gud véd, jeg ikke lyver. Sandheden er nemlig, at Bibelen er en død bog i dette "kristne" land.  Det var den også engang for mig i mine vantro dage, som jeg med sorg endnu mindes.  Men da Gud ved "evangeliet om Jesus" (Ap.G. 8:25) blæste "livsånde" i min fortabte sjæl, blev Bibelen min "vandringsstav"  i et nok ensomt liv, men dog, tak og lov, fra oase til oase.

Vi kan alle komme på afstand af Bibelen.   John Bunyan skrev i sin Bibel:  "Enten vil synden holde dig borte fra denne Bog eller den vil holde dig borte fra synden!"  Men når en genfødt kristen synder, er det ikke som når ikke-kristne synder.  Synd er for en kristen ikke mere praksis, men sker det, flyr vi til Ham, der er en soning for vore synder, "ja ikke alene for vore (dvs. de troendes synder), men for hele verdens."  1. Joh. 2:2.

Da genoprettes straks forholdet til Guds ord, og Bibelen knuges endnu tættere ind til vort bryst, og vi siger som salmisten: "Jeg gennemtænkte mine veje og styred min fod tilbage til dine vidnesbyrd!", Sl 119:59.

5.3.17 . jn