Af en el. anden grund befinder jeg mig godt i Kbvns Lufthavn.  Jeg kan lide den internationale atmosfære, hvor folk er nemme at komme i kontakt med.  Igår slappede jeg således af på en venteplads og nød kontakten med mennesker, bl.a. med en dansk-finne.

Pludselig stod foran mig min ven, Alan, ankommet fra Sri Lanka, hvor han netop havde begravet en troende moster, som i hans barndom havde været som mor for ham.  Nu stod han dér, gensynsglæden og broderkærligheden var stor.  Han havde en "Toblerone" med, så i bilen bagefter havde vi lidt "chokoladefest", Alan, hans og min viv og mig selv.

Alans 2 gifte søstre og deres mor er loyale katolikker.  I en periode kunne jeg forkynde evangeliet for dem, indtil modstanden blev for stor, dog ikke hos Alan.  Evangeliets lys bragte ham på forunderlig vis ud af det katolske bælgmørke, og vi frydes nu over fællesskabet i Kristus og Hans ord.

Familien i Næstved samles nu privat til bl.a.en ceremoni, hvor de beder for den afdøde moster.  Ifg. katolicimen er hun ikke gået til Himlen, men "lutres" i skærsilden , - men en "en hellig messe" kan dog forkorte  "renselsesstedet.  (Dem, paven "helgenkårer", undgår dog skærsilden).

Alan ta´r selvsagt ikke del i den vildfarelse trods stærke blodets bånd, men han må dog se til sin dødsmærkede mor m. den frygtelige sygdom "ALS".  Hun kan næsten ikke tale, da flere og flere muskler lammes, og hun får nu sondemad.  Jeg tror, hun klynger sig til Jesus som sin Frelser.

Alan er vokset i vor Frelsers nåde og kundskab, og jeg røres næsten til tårer, når han i sit enkle hjem i Vallø dækker op til "brødsbrydelse" til ihukommelse af Kristi død for syndere modsat det modbydelige katolske "messeoffer", hvor Golgata-værket ifg. deres lære synliggøres.

Det evangeliske "forår" i Kristus nyder vi sammen omkring livets ord som Lyset med stort "L" , "og mørket fik ikke bugt med det!"  (Joh. 1:5).

4.3.17 - jn