Jeg lyttede i nat til Trumps kongrestale, som var en statsmand værdig.  Selvom den var nedskrevet til aflæsning på en "teleprompter", brændte han dog så meget for budskabet, at talen ikke blev tør oplæsning, men kom med varme fra hjertet  (noget, vore manuskriptbundne præster nok kunne lære ikke så lidt af).  Han formåede at holde mig lysvågen.

Jeg lyttede til ham af een grund.  Hvad ville han sige om Israel?  Trump er i sit job involveret i udenrigspolitiken, ikke som verdens leder, men som USA´s leder ( "America first"), der må forholde sig til Israel.  Jeg tilhører de få, der tror, at Israel, hvor overlegent og historieløst (og også hadefuldt)  man end taler om den unge stat,  er og bli´r brændpunktet!

Men ak, Trump havde kun at sige om Israel, hvad hans forgængere har sagt til ulidelighed, nemlig at USA  og Israel er allierede.  Det kom som en få sek.´s bisætning.  Jeg ville høre om hans plan om at flytte ambassaden til Jerusalem, om bosættelserne, om arabernes løgnagtige demagogi, der gør Israel til en "besættelsesmagt" og trussel for verdensfreden, om han tør trodse verdensopinionen og optrappe handelen med Israel,  osv. osv.

Efter en "deadline udsendelse" havde jeg den glæde at tale i tlf. med den kundskabsrige, Israel-ven og cand.mag i historie, Poul Højlund, som deltog debatudsendelsen, og jeg konstaterede, at jeg slet ikke var så isoleret, som jeg troede i min afvisning af Israel som "besættelsesmagt".  Han var 100% enig med mig.  Hans bifald var som "champagne" for mig.

Han fandt en af mine yndlingsteser interessant, nemlig at Bibelen er jødisk historie i fortid, nutid og fremtid.  (Læs fx Rom. 9, 10 og 11!)

Intet andet land har en sådan ultimativ  fædrelands- og frelseshistorie med Jesus af Nazaret og Guds evige Søn som Hovedperson.  "De skal se hen til Ham..." står der om en fremtidig  jødisk "event" (Zak 12:10).  Lykkelig er enhver, som allerede nu følger dette jødiske (og evangeliske) ex fra den gamle sandhedsbog, Bibelen.  Ja, netop nu for tid og evighed!

1.3.17 - jn