Forside Salmer "Til frihed har Kristus frigjort os!" (Gal. 5:1)
"Til frihed har Kristus frigjort os!" (Gal. 5:1) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 26. februar 2017 13:04


Mel.:  Nu er jeg frelst og salig, min trældom er forbi...

En frihed jeg nu nyder
i Herren Jesus Krist,
Hans værk mit hjerte fryder
alt er ej mere trist,
den frihed Satan hader
og mig fratage vil,
men korset jeg klynger mig til!

Den frihed er en gave,
som ikke er til fals,
for jeg er ej mer slave,
men kan for fulde hals
min Frelsers nåde prise,
hvad ej en lovtræl kan,
i Kristus det ene går an!

Vort "kød" i os begærer,
hvad Ånden ikke vil,
os svage Han dog bærer,
når Ham vi slipper til,
vor afmagt kan ej hindre,
at Ånden os bistår,
thi selv vi ej noget formår!

I Kristus har jeg sejr
og troens frihedsbrev,
hvor alt i Ham jeg ejer,
 der al min gæld afskrev,
af korset jeg mig  roser,
jeg døde med Ham dér,
og opvakt med Ham nu jeg er!   (Ef. 2:6)

Lad  Åndens forårsbrise
med Guds indblæste ord
til Kristus hen dig vise,
så Han for dig bli´r stor,
så du på Ham kan pege,
som tålte korsets død
som svaret på synderes nød!

26.2.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)