Forside Artikler "De tre lys!"
"De tre lys!" Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 26. februar 2017 06:36


"Lad Kristi fred råde i jeres hjerter!  (Kol. 3:15)

"Herre, hvad gi´r du mig fred i at vælge?", bad jeg igår morges.  Det var Kol. 3:15,  der var aktuelt.  Lige det ord véd jeg, at andre troende mennesker gennem tiden har gjort erfaringer med og handlet på, så mit vidnesbyrd er ikke "sensationelt", men går her ikke i detailler.

Jeg vidste, at jeg måtte handle på 1. Joh. 3:17 i en konkret sag, og mange penge stod på spil.  Men op ad formiddagen "lettede tågen", og "Kristi fred" fyldte hjertet, så jeg kunne "komme videre" og gøre som vi siger i USA:  Jeg kunne nu "take shoe leather to my faith", dvs. give troen noget konkret ("skolædder") at gå "målrettet" på under glad taksigelse.

Jeg genta´r:  Dette er kun, hvad langt bedre kristne end jeg oplever med  Kol. 3:15.  Min morfar,  en praktisk forretningsmand, talte om "de tre lys".  Når en båd sejlede mod land, skulle kursen  "flugte" med tre fyrlys.  Jeg spurgte en norsk fisker, om det forholdt sig sådan, hvad han bekræftede.  Han brugte et lokalt udtryk:  "De tre lys skal stå over eet!" Festligt, ikke?

"De tre lys" ifg. morfar var:  1. Din handling må være iht Guds ord. 2.  Den må være lagt praktisk tilrette. 3. Og du må kende Åndens vidnesbyrd i hjertet. -  Men det harmonerer jo fint med Kol. 3:15.

Sådan erfarede jeg, at Guds ord ikke bare er læreord, men praktiske leveord, der "sammenfatter det himmelske og jordiske i Kristus".  Ef. 1:10.

Det handlede om noget rent forretningsmæssigt, og jeg var nu i samtale  med en virksomhedejer på 70 og fik en ekstra vidnemulighed.  Vi talte om livets korthed, og kontakten blev ekstra god, da jeg citerede min morfars absolut sidste dødslejeord::  "Der er lys bagved, der er lys i midten, og der er lys forude!"  Han lyttede stille og alvorligt.  Han havde selv en mor på 96 og mere end fornemmede, hvor jeg ville hen.

Kristi fred rådede, og jeg havde ved Guds nåde fået lov at "sejle" efter "de tre lys", der flugtede så herligt. Tak og lov, det vil de også gøre for dig i den situation, du er i - måske allerede idag!"

26.2.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)