Mel.:  Nu er jord og himmel stille.... (Højskolesangboken 539)

Nu hvor skov og mark er stille,
vær også du, min sjæl,
både stille og den lille
indfor Ham, som alt gør vel!
Fjender kan vort sind forstyrre,
men mens ondt sig ter på tværs,
du oplever, Gud er større,
som du véd fra Biblens vers!

Lad Guds ord som duggen falde
på din sjæl ved årle gry,
hvor du glad Ham kan påkalde
som din Far, der vil dig forny!
Mens du efter forår længes,
mærker du den indre vår ,
selvom vint´ren endnu strænges,  *)
sol at give lovsang formår!

Derfor vil jeg ikke vente,
indtil alt står smukt i flor,
med mit lomme-testamente,
humper jeg min gåtur, hvor
jeg dets ord i stilhed nyder,
ja, på en gæstfri plads
jeg i Frelseren mig fryder
mer end fyrsten i sit palads!

20.2.17 - jn

*) strænges = blive strengere