Forside Salmer Besejret ved Lammets blod (Åb. 12:11)
Besejret ved Lammets blod (Åb. 12:11) Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 18. februar 2017 08:01

                 
Mel.:  Nu da tillykke med kampen kristensjæl...  (DDS 631, Sangboken, norsk, 459)

O, du medstrider
forstå dit rette kald
til alle tider
i denne jammerdal:
Det er at kæmpe
mod mørkets åndehær,
dog ej med lempe
i bare solskinsvejr,
lad dig ej dæmpe,
men tro mod kaldet vær!

Lad dig kun glædes
i Kristus, vores Helt,
dig rigt tilstedes
Hans kraft på stridens felt,
lad dig ej skræmme,
men heller frem for alt
lyt til Hans stemme,
så får du fjenden kvalt,
du kan ham tæmme
med vidnesbyrdets salt!

Ja, hvilken lykke
retfærdiggjort at stå,
hvem kan dig rykke
når Kristus vil forslå
som al din redning,
der har dig smukt klædt på,
ej mer som hedning,
der tror, han kan opnå
ved tom vejledning
hist Himlens gunst at få!

I kraft af blodet 
anklageren *)  bli´r tavs,  *) se Åb. 12:10
han har tilsodet
os med sit had og snavs,
men korsets alter
dig evigt har frikendt,
her dine pjalter
for altid blev opbrændt,
thi aldrig halter,
hvad Kristus har fuldendt!

18.2.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)