En på hans tid kendt teolog, J. Fjord Christensen, nedskrev ord for ord sine prædikener.  Det er i sig selv ikke  usædvanligt (det gør jo  alle præster), men hans overordnede princip var Åb. 1:11::  "Hvad du ser, skriv det i en bog..." osv.

Personligt har jeg aldrig haft det godt med at skulle oplæse en tale af frygt for smagen af dødt papir.  Men det betyder ikke, at jeg ikke i stilhed har gjort mange "notater" og nedskrevet tanker, som er kommet direkte til mig fra Skriftens inspirerede ord, som Hans gode Ånd stadig hviler over.

Problemet med mine præstevenner, er at deres nedskrevne ord oftest ikke er direkte "født" af Guds ord i personlig stilhed (Bibelen kender de kun overfladisk), idet inspirationen snarere er fra fx litteratur, TV/radio, teater, m.m.  Derfor bli´r prædikestolen ikke en myndig profetrøst.

Men jeg skal ikke harcelere over nedskrevne budskaber.  Den kendte teolog fra kolonitiden, Jonathan Edwards, holdt i 1741 en klassisk vækkelsesprædiken i Connecticut.  Prædikenen kender vi, fordi den var nøje nedskrevet. J.E. holdt sit manus i den ene hånd i stearinlysets skær, mens han stod bøjet over prædikestolen støttende sig til den anden arm.

Hans emne var "Sinners in the hands of an angry God" og hans ord slog kraftigt ned hos selv de mest forhærdede.  I virkeligheden herskede en ret sorgløs stemning, inden han begyndte at tale, hvad Gud havde givet ham.
 
Han havde det nok som de GT´s profeter.  De så (og skrev), hvad de skulle tale og talte, hvad de så: "Tag dig en stor tavle og skrive derpå..."  (Es. 8:1) el.:  "Skriv alle de ord, jeg har talet til dig, op i en bog..."  (Jer. 30:2).

Johs. Åb. er skrevet på et græsk til dumpekarakter, sagde engang en græsklærer til mig.  Vel, vel, dårligt eller godt græsk, denne profetiske bog forkynder Guds ord, og måtte vi som Herrens tjenere gøre det samme uanset hvor hjælpeløst vort sprog er.  Ordets selvoplevede vidnesbyrd er der i dag mere brug for end alverdens kloge hoveder.

9.2.17 - jn