De "gammeltroende" skriftkloge harmedes over Jesu undergerninger, mens børnene råbte "Hosianna" som var deres form for et højt "hurra".
"Er din far go´ til børn?"  spurgte jeg min borddame.  "Absolut ikke", svarede hun.  Det har den gamle senere lidt forlegent indrømmet overfor mig.

Jeg nærmer mig min livsaften, men glæder mig over en dansk/norsk svigersøn med en herlig børnemission.  Som fx igår ved en børnegudstjeneste, som også de voksen blev "opbygget" af.

Teksten var Noas ark.  "Hvad betyder det, at Gud blev bedrøvet over det, Han så?" spurgte han børnene.  "Jo, Han var bedøvet!" foreslog et barn.  Den tog vor svigersøn i stiv arm:  "Ja, han var nok bedøvet af bedrøvelse!"

Engang talte han om Nikodemus.  "Hvorfor tror I, Nikodemus kom om natten?"  En dreng, som hedder Lukas, svarede:  "Der var nok lang vej til Jesus, og inden han nåede frem, var det nat!"

Jeg kom engang i snak med en lille pige i Sorø.  Hun sagde:  "Der er nogle, der synes, det er noget pjat at gå i søndagsskole, men jeg synes nu, det er meget sjov at høre om, hvad Gud laver og så´n noget!"

Da vor datter, Connie, var lille forklarede jeg hende, at "de grønne vange" i salme 23, betyder "grønt græs!"  hvortil hun bemærkede:  "Ja, og det visner aldrig!"  Skønt, når vi tænker på græsset som billede på Guds ord!

Og så tænker jeg på 3-årige, tamilske Nata, som taler "sort".  Hun insisterer på at bede bordbøn i sit volapyk-sprog.  Når vi andre omsider siger "Amen", løfter hun armene "euforisk" i vejret og ler henrykt.

Jeg beder:  "Herre, se til den lille og forstå du det, vi andre ikke forstår.

Ja, for hvem er det jeg beder til?  Børnevennen over alle børnevenner!  Synes du, at gamle, etablerede, velformulerede kristne ind imellem kan være lidt "kedelige"?  Se at blive en børneven!  De er ikke  højtravende.  Men de kan være til enorm inspiration!  Og til stor, stor opbyggelse!

6.2.17 - jn