Overskriften trænger nok en forklaring.  Er sandheden relativ, taler man i vendinger som:  ”På den ene side ….og på den anden side.”  Eller:  ”Svaret er nok noget i retning af…” eller:  ”Et eller andet sted så tror jeg….”  eller:  ”Religionen kan altid gradbøjes…” osv.

Er sandheden imidlertid absolut, er der ikke plads til en sådan ”dialektik”.  Sandheden vakler ikke.  Den indgår ikke kompromis.  Den famler sig ikke frem.  Den er ubestikkelig og står på klippegrund.  Den taler i Kristus for Guds ansigt.  2. Kor. 2:17.

Apostlen siger:  ”Vi anbefaler os til ethvert menneskes samvittighed ved åbent at forkynde sandheden.”  2. Kor. 4:5.  Den populære prædikant ”causerer” (hygge-snakker)ud af egen tomhed.  Et sandheds vidne proklamerer med bæven og med guddommelig myndighed det budskab, Herren har givet ham uden at appellere til sin(e) tilhørers (eres) forfængelige gunst.

Den, som er oplært af Ham, som ikke bare taler sandt, men som er sandheden, vil som sin Mester være både ensom, misforstået og miskendt.  Men han behøver ingen ”krisehjælp”, thi Herren er med ham, og han kan sige som en Herrens tjener engang sagde: ”Med Herren er vi altid i majoritet!”

-jn-

28.2.09