Spørgsmål:  I 1Mos 33:19 leser vi at "det jordstykket som han hadde slått opp teltet sitt på, kjøpte han av Hemor, Sikems far, for hundre kesitter." Det er Jakob som kjøper! Men når vi leser Stefanus tale i apgj står det at det er Abraham som kjøpte. Apg 7:16:
"De ble ført til Sikem og lagt i den grav som Abraham kjøpte av Hemors barn i Sikem for en kjøpesum av sølv." Hvorfor sier Stefanus at det var Abraham som kjøpte, når det var Jakob som gjorde det?

Svar:  Der er ingen uoverensstemmelse, selvom det tilsyneladende ser sådan ud.  Rigtignok købe Abraham jordstykket med gravhulen af "Hamors sønner i Sikem" (Ap.G. 7:16), nærmere betegnet deres høvding Efron for "400 sekel sølv i gangbar mønt"  (1. Mos. 23:18).

Da Abraham døde i en alder af 175 år, blev han begravet af hans sønner, Isak og Ismael, i nævnte gravhule (1. Mos. 25:10), hvor allerede Sara var blevet begravet.

Abrahams køb af klippehulen hos hetiterne var tænkt som et familiegravsted, som han og hans efterkommere formelt kunne gøre krav på.  Men årene gik, og hetiterne må have taget jordstykket tilbage.  Hvordan dette skete, véd vi ikke.  Ca. 80 år efter har Jakob tilbagekøbt familiegravstedet "af Sikems fader Hamors sønner for 100 kesita"  (1. Mos. 33:19) og holdt altså ikke på sin ret. .

Dér blev så Isak begravet af Jakob og Esau, da han døde i en alder af 180 år (1. Mor. 35:27-29), dvs. 105 år efter Abrahams død.  Da må Jakob været blevet 120 år, eftersom Isak var 60 år, da han fik Jakob og Esau. (1. Mos. 25:26). Derefter skete der en masse.

Og snart fulgte den dramatiske historie med Josef i Ægypten, hvor Gud havde udvalgt ham til at være sine brødres og gamle fars befrier med hele den familie, der fulgte med fra Kanaans land.

Før Jakob døde i Ægypten som 147- årig, fik han sine sønner til at love, at de begravede ham på familiegravstedet "hos mine fædre i hulen på hetiten Efrons mark" (1. Mos. 49:29), som han nu havde ejendomretten til, men han henviser dog til det oprindelige (lovlige) køb af Abraham  (v.30).

Dette løfte blev straks indfriet, og efter begravelsen i klippehulen, købte hetiterne jordstykket tilbage. Og Jakobs familie vendte tilbage til Ægypten under Josefs ledelse.

Også Josef aftvang et løfte om at blive ført bort fra Ægypten, "når Gud ser til eder."  (1. Mos. 50:26) Moses opfyldte dette løfte. ( 2. Mos. 13:19), men om han rent faktisk også blev begravet på det gamle familiegravsted, véd vi ikke.  I så fald måtte det da bero på en sæsrskilt forhandling med hetiterne.

Da Stefanus i Ap.G. 7 gennemgik både Israels frelseshistorie og folkets ulydighed mod Gud, der kulminerede med forkastelsen af vor Herre Jesus Kristus, blev han selv forkastet og stenet, men vidnede dog, før han udåndede om den opstandne "Jesus stående ved Guds højre hånd" (Ap.G. 7:56).  Hvorfor stående?  Formentlig fordi Han havde rejst sig for at tage imod sit blodvidne.

Også han blev begravet ligesom patriarkerne, som han samledes med hos Gud.  Gravpladserne på jorden blev kun opholdssted for de legemer, som en frelst ånd havde forladt for at vederkvæges  hjemme hos Herren. 2. Kor. 5:8.

-jn-  30.1.17