Forside Poesi Lærken er kommet!
Lærken er kommet! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 10. oktober 2009 07:32

Lærken er kommet!

Livsglædens lille lærkefugl
Er her, påstår avisen,
Som så den fremme af sit skjul
Hidkaldt af forårsbrisen.

Den kommer glad og uforknyt,
Forelsket i sin mage,
Dens optimistiske gemyt
Al tungsind må bortjage!

Vel er ej vint´ren helt forbi,
Dog vårens tid er inde,
Når lærken muntert stemmer i
Så smukt som nogensinde!

Den hjælper mig opad at se
Med barnetroens øjne
Og kan som Himlens lille fe
Livskvaliteten højne!

Måske i morgendagens gry
Du høre skal dens stemme,
Frigjort, glad, kvidrende og kry
Ej nogen magt kan tæmme!

27.2.09

-jn-

(kan synges på flere melodier)

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)