Fra  jævnaldrende, tyske venner  - venner gennem 50 år! - får jeg gode formaningsord.  Brevskriveren, den gudfrygtige Annelies, var betænkelig ved min befrygtede begejstring for USA´s nye styre og mindede mig om Tysklands sørgelige fortid, som hendes familie berørtes af.  Jeg kunne ikke bare overlegent "delete" hendes mail.

Hun mindede mig om, hvordan alt så lovende ud  m. Hitler, hvor der blev slået på fædrelandet, sund levevis,  opgør med fx homoseksualitet, visionen om Tysklands storhed, kaste af sig Versailles-forsmædelsen  og genskabe beskæftigelsen og god nationaløkonomi (den lå jo i ruiner).

Skal jeg bare med et penselsstrøg vende det døve øre til?  Selvfølgelig ikke, men jeg må minde Annelies om vort fælles ståsted i Kristus.

Hvis jeg var tysker i 30´ernes Tyskland, håber jeg med Annelies´ gode far (som jeg kendte ) at have valgt samme side.  Han var ikke tilsluttet nogen  anti-Hitler-bevægelse, men praktiserede sin tro ved med sin viv at hjælpe jøder. Han vidnede for sin militære overordnede om Guds ord, og hvad dette siger om "Guds øjesten" (se Zak. 2:12), hvad der var dødsensfarligt.

Han underordnede sig landets love, hvor det var muligt, men fremfor alt var han tro mod evangeliets vidnesbyrd, han levede m. sin Bibel, skrev herom i sine dagbøger og lod med Guds ord sit lys skinne (Fil. 2:15-16)).

O, måtte dette gentage sig hos os.  Vi kan ikke ændre det politiske kaos, men vi får lov at forkynde Kristus som svaret på al kaos.  Det gjorde en kvdl. pensioneret missionær, jeg kendte i Hameln, da hun engang i Hitlertiden svarede en "Heil Hitler"-hilsen med dette rungende genråb, så de på den anden side af gaden kunne høre det:  "Heil Kristus!" -

24.1.17 - jn.

fodnote: "Heil", engelsk:  "Hail", betyder egentlig "vær hyldet!"