Forside Artikler Guds udvalgte redskaber
Guds udvalgte redskaber Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 23. januar 2017 05:56



Nogle  påpeger, at  USA´s nye præsident er Guds udvalgte redskab.  Det har jeg selv ikke noget problem med.

Vi kender mange ex på Guds udvalgte redskaber.  Nogle var gudfrygtige, andre var ugudelige, men brugtes som lydige redskaber i Hans suveræne hånd. 
Den ugudelige kong Nebukadnezar  fra Babel kaldte Herren "min tjener" (Jer. 27:5) som sit straffende redskab overfor det ulydige Israel.  Senere blev han dog selv omvendt ifg. Daniels bog. 

Den hedenske kong Kyros, blev også brugt som Guds "salvede" redskab til at udfri jøderne fra Babel.  Selv erklærede han, at denne handling skyldtes en personlig befaling fra Herren (2. Krøn. 36:22-23, som gentages i Ezra 1:1-2).  Han fejres den dag i dag som nationalhelt i Iran.

Selv  Farao indgik i planen:  "Derfor har jeg ladet dig blive i live for at vise min magt, og for at mit navn skal blive forkyndt på hele jorden." 2. Mos .9:16

Og sådan kunne vi blive ved.  Gud har i USA´s historie brugt dets præsidenter uanset deres Gudsforhold eller mangel på samme, især med dette evangeliske formål "at mit navnskal blive forkyndt på hele jorden".   USA blev fx den største bidragsyder til udbredelsen af Kristi evangelium.

Franklin Grahams henvisning til 1. Tim. 2:1-5, der bl.a. formaner Guds folk til at bede for de styrende i landet og samtidig fremholde evangeliet om Guds frelsesvilje for alle menneker var både et relevant og befriende indslag d. 20/1 på Capitol Hill.  Jeg tror, det rørte mange kristne.

En  kvinde uden TV ringede til mig for at få et referat af højtideligheden.  Hun gentog flere gange:  "Jamen, så må vi bede for den nye præsident, at han må blive frelst!"  Det er en gudrygtig indstilling til efterfølgelse, for  "dette er godt og velbehageligt for Gud, vor Frelser"  (1. Ti. 2:1-3).

Det er i et sådant "roligt og stille liv" (1. Tim. 2:2), at  der sker noget!

 23.1.17 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)