”Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem veren er korsfæstet for mig og jeg for verden”. Gal. 6:14

Troens tilegnelse af korsets lærdomme efterlader ingen plads til hverken egen el. andre menneskers ros -  stik imod vort uforbederlige ”kød”, som netop angler efter anerkendelse og tom ære.

Denne konflikt kender enhver ærlig troende til.  Hvad er svaret på denne nød?  Kristi kors!  Ikke selvforbedring el. nye, ekstatiske oplevelser, men troens identifikation med vor Herre Jesus Kristus i Hans død, begravelse og opstandelse.

Santon synger:  ”Ondskabens hær mig sit lejde bød, korset blev skillevej, jeg er ved korset for verden død, verden er død for mig.”  I min ungdom kom jeg hjem fra en amerikansk, kristen træningslejr, som vi kaldte ”boot camp”.   Jeg var dybt, dybt frustreret og ej fri for bitterhed.  En ven i Norge omskrev for mig Santons lille vers og bad mig synge det sådan:  ”….jeg er ved korset for boot camp død, boot camp er død for mig!”

Originalt og ikke uden munterhed, men dog så evigt sandt. Det var ikke ”krisehjælp” el. psykologhjælp el. andres medlidenhed, jeg behøvede, men et nyt, befriende syn på Kristi kors og dets grundlæggende, evangeliske lærdomme.

-jn-