Forside Salmer Vor eneste frelsesgrund
Vor eneste frelsesgrund Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 19. januar 2017 06:45


Mel.:  Nu da til lykke... (DDS 631)

Hvad er som kristen
din hele frelsesgrund?
Evangelisten
forkynder Kristus kun!
Er dér du hjemme
og føler dig tilpas,
mens Sinais stemme
ej lover hvileplads,
den bør du glemme,
den har kun vissent græs!

På vor formåen
vi kommer Gud ej nær,
vort livs beståen
for Gud er intet værd,
det har kun blodet,
og hvad Guds Søn har gjort,
thi overmodet
i os ej rækker stort
dér er indpodet,
hvad komme vil til kort!


Vi det erkender
ret indfor Himlens Gud,
vi derfor vender
os bort fra lovens bud
og modta´r nåden,
for den er ufortjent,
som frelsesgåden
i Frelseren fuldendt,
og jammergråden
til glæde er nu vendt!
19.1.17 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)