Forside Artikler Et ord om åndelig frihed
Et ord om åndelig frihed Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 18. januar 2017 16:40


Spørgsmål: Eg har eit spørsmål ang Joh 10, 9. Jesus fortel om at han er døren. Om nokon går inn gjennom meg, skal han verta frelst. Og han skal gå inn og gå ut og finne føde!
Hva betyr dette med å gå inn og gå ut - og finne føde??

Svar:  Dette ord taler om et troende menneskes åndelige frihed, - bevægelsesfrihed om du vil.  Men lad os prøve at forstå Jesu ord i dets sammenhæng.  Han bruger billedet med "døren" i 2 betydninger:

Først taler Han om sig selv, som "fårenes Hyrde", der går ind i fårefolden gennem døren for at føre sine får ud.  Her er "døren" brugt som billede på den legitime (lovlige) adgang til den jødiske fårefold, som kun Han har retmæssigt krav på alt den stund, at disse "får" andetsteds i Joh.-evangeliet er beskrevet som "Hans egne"  (kap. 1:11), dvs. i betydningen Hans jordiske folk.

De, der er Hans genfødte egne, dvs. dem, der tog mod Ham og blev født på ny (Joh. 1:12), fører Han ud i en åndelig frihed bort fra lovens "fold", hvor de ikke længere skal spærres inde.  Og nu skifter billedet med Ham selv som døren.  I følge med Ham som døren åbner sig op et nyt liv i frihed - "i Åndens nye væsen" (Rom. 7:4) - , hvor det ikke skal mangle på åndelig føde.

En af vore missionærer fortalte en gang en illustrerende lille historie fra Sydamerika, i grænselandet mellem Columbia og Venezuela.  2 såkaldte "semi-civiliserede" indianervenner kom i en lille ordstrid.  Den ene var katolik, medens den anden var en enfoldig, frigjort kristen uden nogen bestemt, etableret kirke.

Katolikken sagde til sin ven:  "Det er vores tro, der er den rigtige, for vi har Himmerigets nøgler!"  Hans kristne ven funderede over påstanden, men så læste han ordene:  "Jeg er døren, om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst!"  Han sagde nu til sin katolske ven:  "Du kan beholde nøglerne, for jeg har døren!"

Et Kristus-troende genfødt menneske står ikke i noget trældoms åg (Gal. 5:1).  Religiøs trældom er den værste form for trældom, og den var de troende i Galatien (Galaterbrevet) på vej ind i på grund af en trællebindende lov-forkyndelse.  Det sker også idag under mange snedige former, som pladsen ikke tillader at uddybe her.

Jeg oplever i dette land, hvordan statsreligionen med sine statskirker ofte er en ufri "fårefold" af uigenfødte, religiøse mennesker, som trods lovbefalede ritualer, orgelbrus, altergang og nedskrevne bønner ikke er sat i frihed og behøver en ny Martin Luther, der ved evangeliets vækkende ord  kan blive ført ud i "det åbne land" og ånde frit sådan som det en gang skete, da han brød med pavekirkens trældom.

Som frigjort i Kristus har jeg stadig min frihed til at sætte mig i en statskirke, synge med fra vor gode salmebogs "skatkammer" og samtale med nogle af kirkegængerne, som sidder fast i en død bogstavsdyrkelse uden at kende "Døren", vor herlige Frelser, som alene kansætte dem i frihed.  Jeg går ind til dem og går med smerte snart ud igen, sætter mig på en bænk i det fri, tager frem mit "lommetestamente" og befinder mig pludselig på ordets "grønne vange" (Sl. 23:2) og finder megen "føde".

Herom kunne jeg tale længe,men sagt i al korthed tror jeg, at Joh. 10:9 taler om den åndelige frihed, vi oplever under den gode Hyrdes ledelse dag for dag, både "inde og ude" og som vor kristne indianerven kunne vidne om i det ovenfor anførte eksempel.

18.1.17 - jn 

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)