Der var dækket kaffebord hos den 87-årige enke, Inger.  Min kone havde givet mig lækre ”napoleonshatte”(kager) med til kaffen - til os to.  ”Læser du noget for mig?  Jeg lytter gerne!”  Inger ser ikke bogstaverne mere, selv når de er ekstra store.  Og Guds ord kom frem, da vi havde nydt kaffen.
Snart mærkede vi sødmen af  ”de helliges samfund”.  Herren var iblandt os, og vor stilling i Kristus Jesus var det opbyggelige, frigørende omdrejningspunkt.

”Hvor er det dejligt at opleve Åndens samfund med dig, Inger, i den absolut mindste forsamling, som findes!”  Hun betroede mig, at ofte bli´r den slags samvær kun til kaffedrikning, uden at Guds ord kommer frem. Det fik mig til at tænke på Luthers ord om, at ”hvis Guds ord ikke forkyndes, når kristne samles, kan vi lige så godt lade være at komme sammen.”

Men hvor velsignet, når Kristi ord i rigt mål er iblandt os (Kol. 3:16) selv dér, hvor man kun er to.  Jeg forlod Inger opbygget og styrket i min ånd,  efter at vi havde anbefalet os til Herren og sunget lidt sammen.  O, venner, hav høje tanker om de helliges samfund!

-jn-