Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 01. januar 2017 08:31 |
Bibelen fortæller, hvad ej andre melder: Kristus er dit alt! Søg ej andre steder, thi kun Han dig glæder, Gud i Ham har talt! I Hans værk, vær glad og stærk, du ej mere skal tilføje, som dig kan fornøje!
I dit testamente kan du dagligt hente i dets rigdoms flod, hvad dig dér er givet til alt kristenlivet ved vor Frelsers blod! Lovisk mas og fromheds stads byt det med Hans frihed heller, intet andet tæller!
O, I glædesløse, lad jer overøse med, hvad os er gi´t! Læs Efeserbrevet, hvor nu er bortdrevet lovens mareridt, thi dens magt ved Hans "fuldbragt!" Kristi nåde udestænger og dens brod fortrænger!
Gå til Romerbrevet, dette har beskrevet den retfærdighed, som alene findes, og i Ham kun vindes, som gik i vort sted, gjort har Han, hvad du ej kan, træd så ud på vej og stræde frigjort i Hans glæde!
1.1.17 - jn
|