Jeg spurgte engang en gammel (endnu nulevende) ven og virksomhedsleder, om han virkelig troede på hele Bibelen. Han svarede: "Ja, fra ende til anden", men føjede så til: "Jeg tror mange læser Bibelen som den ikke bør læses!"
Hans ord har fulgt mig gennem årene og gør, at jeg ofte må bede: "Herre, du må læse Bibelen sammen med mig som dengang min mor eller far stavede med mig min første ABC-bog ord for ord!"
En teologi-studerende drøftede med sine teologivenner bibeloversættelser. Han sagde: "Jeg synes bedst om min mors bibeloversættelse!" Hans venner spurgte undrende: "Fortår din mor da Bibelens grundtekst?" Han svarede: "Min mor kunne hverken græsk eller hebraisk, men "oversatte" Bibelen med det hverdagsliv, hun levede!"
Luther sagde: "Bibelen er ikke kun læreord, men leveord!"
Det er højtidsstunder, når jeg mødes med 90-årige Jørgen her i byen for fortløbende at læse ordet sammen, synge åndelige sange sammen, bede sammen og således praktisere den troartikel, der hedder: "Vi tror på Helligånden ... de helliges samfund", for den gave nyder vi i hans stue. Forløsende tanker "genereres" spontant i vor vers for vers samtale.
Vi kalder lidt muntert disse samvær for "stormagtsmøder", hvor vi reelt er 5 samlet, nemlig os to og Faderen, Sønnen og Helligånden.
Er du kirkegænger, gudstjeneste-aktiv, andagtssøgende o.lign., men mangler den dyrebare dimension, der hedder "Åndens fællesskab", prøv da at samles m. 1 el. flere i din stue på grundlag af Mt. 18:20 i vor Frelsers nærvær måske i det stille, uanset hvor dårlig den åndelige tilstand ellers er. Den enlige sjæl, du måske når "udendørs" (Ordspr. 24:27) og giver et vækkende livets ord, tæller nok mere end alt religiøst maskineri uden åndeligt liv.
28.12.16 - jn
|