Min svigersøn, som er såkaldt "gideonit" og med til at uddele DNT rundt omkring, fortalte mig om en lidt original omvendelse:

En mand tog lidt skamfuldt imod et nyt testamente, men bekendte at han tidligere havde brugt dets tynde blade til cigaretpapir og  røget op både Matt.-, Markus- og Lukas-evangeliet, men nåede kun til Johannes-evangeliet, da han  blev omvendt og kom til troen.

Når han og hele befolkningen i denne jul hører juleevangeliet proklameret fra Lukas-evangeliets inspirerede blade, forbinder han det ikke mere med cigaretpapir, men med evangeliets gode nyheder, som Helligånden sætter sin "tændstik" til i et modtageligt, troende hjerte.

Jeg mindes med glæde en nulevende, dansk prædikant, jeg inviterede til give et ord i en forsamling i Kbvns City for mange år siden.  Forsamlingen var med årene tørret ind uden åndelig fornyelse, men dog stadig intakt med megen "sund lære" og gode, bibeltro prædikener.  Min ven sagde meget rammende til mig med et mildt smil:  "Din forsamling minder mig om en stor bunke tør krudt, som der blot skal sættes en tændstik til!"

Han kaldte mig en gang (og med rette) "en tør pind". Men hjerter antændt af evangeliet, fænger som fx på pinsedagen og fremover.  Og i DK.  De får alt kommercielt til at blegne. Derfor søger vi ikke kompromis (el. en syntese) mellem julens gøgl og evangeliets alvor, men lader evangeliet stå alene og slippe til med pinseildens glød og varme.

"Du behøver ikke at bede om en ny pinse", læste jeg på en plakat i en katolsk kirke i Schweiz (som iøvrigt viste mig stor venlighed), " for dens gløder ulmer allerede i dit hjertets aske!"  Vi kan lægge i ordene, hvad vi vil, men de kan gerne kædes sammen med min vens bemærkning om "det tørre krudt", der skriger efter en tændstik - dvs. en ny Åndens gnist til den akkumulerede kundskabskrudt i vore hjerter. Her i julen og altid.

23.12.16 - jn