Forside Salmer Nattens store under
Nattens store under Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 19. december 2016 13:00


Mel:  Guds Søn kom ned fra Himmerig... (DDS 488, Norsk Salmebok 335)

Da Gud en nat kom til os ned
som und´ret over alle,
da ånded krybbens seng en fred
som ej i andre stalde,
ja, mer end nogen kirkesal
med alterbordets ritual,
der kirkens folk hidkalde!

Som i en fornem katedral
for Jesus som barnlille
nedknæled uden storheds pral
de fårehyrder milde!
Den ringe stald blev "kirkerum",
hvor frelsens evangelium
blev deres rigdoms kilde!

For os Guds Ånd det virk´ligt gør,
som om det netop hændte,
hvis vi det tage til os tør
og lader os indprente,
at får for Kristus hjertet plads,
bli´r ringest vrå til  et palads
langt mer end vi tør vente!

19.12.16 - jn



 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)