Det modsatte af den menneskecentrerede, idoliserende gudsdyrkelse er den Kristus-centrerede forkyndelse.  Det lyder mere banalt, end det er.  At forkynde Kristus og Ham korsfæstet (1. Kor. 2:2) er nemlig ikke bare noget, vi  uden videre ”kan”.

Det går an at sige ordet Kristus uden at forkynde Ham.  Det kunne korinterne.  I deres partiske kødelighed roste nogle sig af at tilhøre Kristus, men Han var blot et partinavn li´som Paulus, Apollos og Kefas (1. Kor. 1:12).  Det er  ikke nok kunne sige de rigtige ord el. formulere den rigtige teologi. el. trosbekendelse.

En forkynderven læste på et bedemøde op fra 1. Kor. 2:1-5.  Derefter bad han:  ”Herre, gør mig til en sådan prædikant!”  Og til en sådan prædikant gjorde Gud ham.  Han havde vel sine fejl (ak, hvem har ikke det?), men var lille i egne øjne, og han både pegede på Kristus og fik lov at føre mange fortabte sjæle til Ham.

”Herre, gør mig til en sådan prædikant!”  Amen

24.2.09.
--jn-