Hvis jeg kom til Israel, hvad jeg nok må vente med, til  Messias bli´r guide (for at citere dr. de Haan), ville jeg nok ikke gå efter de bibelhistoriske, turistbesøgte steder, men kontakte de små grupper m. jøder og arabere, som har oplevet frelse og forsoning ved Kristi kors.

Sådanne grupper findes som evangeliske, praktiske eksempler på sandheden af ordet om, at Han, vor Herre Jesus, har forenet "begge parter" ved korset og ved det kors "dræbte fjendskabet"  (Ef. 2:16).

"Begge parter" er naturligvis jøder og hedninger og her vidunderligt opfyldt i Israels land med 2 tidl. fjendtlige parter, jøder og arabere, ved den forligelse, de ved omvendelse og tro har oplevet i Kristus og i Ham alene. Denne evangeliske "konstellation"  glæder jeg mig over, og det gør ikke lysten til at dele korsets ord med andre mindre.

Har du det ikke også sådan?

Fjendskabet er i vor syndige natur.  Det blev dramatisk synliggjort mellem de 2 præsident-kandidater i USA, hvor hadet nåede et historisk lavpunkt, men uforsonligheden findes også stundom mellem bekendende kristne.

 Jeg har en ven i Norge, som fortalte mig om 2 familier i en menighed, han var pastor for, og som troligt gik til gudstjenesterne uden at være på talefod.  Han prøvede forgæves at få dem forligt, men denne pastorale "indblanding" kom tværtimod til at koste ham jobbet.

Kristi kors var Guds kærlige indblanding eller "intervention" overfor vort (dvs. dit og mit) "fjendske sind og onde gerninger"  (Kol. 1:21).  Uforsonlige landsmænd, ja, endda kirkegængere forbliver uforsonlige, indtil de ved evangeliet "klædes af til skindet" og lade sig ved korset forlige med Gud (først og fremmest) og deres arge fjender.

Sådan som der i minoritetsgrupper med jøder og arabere er eksempler på, medens den korsfæstede og opstandne Frelser tilbedes og lovprises.
Dette trækker ikke avisoverskrifter, men i Himlen jubler englene.

4.12.16 - jn