Forside Salmer Til første søndag i advent
Til første søndag i advent Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 02. december 2016 06:33


Mel.:  Nu tændes tusind julelys..
.

Nu tænder vi vor adventskrans
hver søndag indtil jul,
den spreder hygge med en glans,
der når selv vint´rens fugl!

Det første lys nok ensomt står,
men det er kun en start,
snart fire lys igen i år
bebuder julen snart!

Undvære kransen vi ej vil
helst med en klejnebid,
for også dette hø´r sig til
i denne mørke tid!

Vi mer end julehygge ser,
for dette ord vi har,
som aldrig nogen jul tilsner:
om frelsen dyrebar!

Den findes intet andet sted
end i vor Herre Krist,
ej anden gi´r sand julefred
til selv en ateist!

Med Ham ej noget lys går ud,
Han stråler frem for os
som mer end alle stjerneskud
hvert mørkedyb til trods!

29.11.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)