Mel.:  En rose så jeg skyde...  (DDS nr. 117)

Vort lys i vint´rens mørke
er vor opstandne Krist,
som svar på sjælens tørke
frisk er den frelseskvist,
der udprang af en jord,
hvor liv ej var til stede,
men snart stod alt i flor!

Han virked det mirakel
trods afvist allen sted,
dog som Guds tabernakel
fyldt af Hans herlighed
Han gjorde mange tegn,
i  en udtørred tørke
Han kom som sildig regn!

Som en oase vandrig
Han stiller sjælens tørst,
Hans fylde er uend´lig
når al vor tomhed er størst,
da bryder solen frem
ud af de mørke skyer,
thi selv Han spreder dem!

26.11.16 - jn
 
P.S.  Lyt gerne til melodien på http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/117