Mel.:  Befal du dine veje...

Et suk og tit ej mere
udgår fra sjælens  dyb
ja suk, som bli´r til flere,
fremsiger jeg som kryb,
dog se, på grund af blodet
Han vandt mig og modtog
og har mig nu indpodet
i frelsens dyre tro!

Men sæt Han mig ej kaldte
på sit initiativ,
jeg selv Ham næppe valgte
fremfor mit gamle liv,
men da Han var mig fremmed,
og jeg var ånd´lig død,
jeg pluds´lig Ham fornemmed,
som mig til sig indbød!

Alligevel det onde
fra mig slap ofte ud,
jeg fandt i denne våde
og fjendtligt trods mod Gud,
men da Han hen mig viste
til Kristi frelsesværk,
ej magten fik det triste,
jeg så i Ham mig stærk!

Ja, just ved Kristi nåde
trods svaghed kraft jeg har,
thi uden mål og måde
den også før mig bar
og er som fjellets fosse,
der ej udtømmes kan,
men tørkens år vil trodse
her i mit ørkenland!

31.10.16 - jn