Forside Artikler Evangelisk frihed endnu!
Evangelisk frihed endnu! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 29. oktober 2016 09:10


Lad os rette den misforståelse at staten er imod evangeliets frie forkyndelse. Nej, ikke endnu.

Ganske vist er der vedtaget "ulykkeslove" (Es. 10:1) , bl.a. den modbydelige homo-vielseslov, og ganske vist har tinget flere homoseksuelle lovgivere og måske et flertal af ateister/agnostikere (?), men  korset i flaget har vi endnu, og  endnu "lever" grundlovens § 4, der lover statsstøtte til "Den ev.-lutherske kirke", som dog er en intetsigende "gummiparagraf", der lader sig vride og bøje alt efter som vinden (tidsånden) blæser i pagt med den toneangivende gejstligheds populære udlægning af, hvad folkekirken (folkets kirke) er idag!

Det nytter ikke overfor hverken lovgivere, domstole eller præsteskab at henvise til hverken Luther eller Bibelen, som i begge tilfælde skal tolkes ud fra fortidens snævre forståelse.  Det er omsonst at "læse teksten" for præsterne, som godt nok vil indrømme, at Bibelen taler alvorligt imod homoseksuel praksis, men det behøver vi ikke at rette os efter i vor tid.

Da jeg ved kaffebordet i onsdags delte med en meget venlig ex-biskop min begejstring for Luthers kærlighed til Bibelen og hans kampråb "sola scriptura" (Skriften alene),  fik jeg denne kommentar:  "Nu må vi så bare huske på, at det var før, der var noget, der hed "bibelkritik".  Med andre ord:  Idag er vi mere "oplyste" og behøver ikke at tage alt i Bibelen for pålydende.  Lige de ord sagde han ikke, men det var nok meningen.

Men når dette er sagt, har dog du og jeg endnu stor frihed til at forkynde evangeliet.  Din arbejdsgiver vil nok sige til dig:  Vi ønsker ingen "religiøs agitation" i vort firma, og en skole ønsker måske ikke nogen Bibel udenfor religionstimernes rammer, men vi forfølges eller arresteres ikke (som i Saudi-Arabien)  i det åbne terræn af noget straffende, religiøst politi.

Men er du handelsrejsende, på udenrigsfart, på besøg i supermarkedets caferia, på spadseretur i terrænnet, blandt naboer, m.m. har du ikke nogen statsmagt i hælene på dig, for den blander sig ikke. Endnu. Derfor:  Sæt pris på denne frihed, for den er ikke nogen selvfølge!

29.10.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)