Forside Salmer Belejligt eller ubelejligt
Belejligt eller ubelejligt Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 28. oktober 2016 14:49


Mel.:  Guds Søn kom ned fra Himmerig... (DDS 488, Norsk Salmebok 335)


Da Herren kom til jorderig
til al vor synd og  våde,
men ak, hvem var modtagelig
for denne store nåde?
Han kom med evig lægedom,
men kun et fåtal vendte om,
hvor mildt Han dem end kaldte!

Trods argumenter og fornuft
få får vi dog i tale,
Guds evangeliums rene duft
ej vækker op af dvale
det verdslige, gudsfjendske sind,
der for Guds sanddruhed er blind,
men løgnens gift inddrikker!

Dog ved det levende Guds ord
Hans Helligånd vil kalde
dem, som i armod Jesus tror,
når Han sin røst la´r gjalde,
og korsets ord gør tydeligt
og for de døve lydeligt
til vækkelse og frelse!

Er det belejligt eller ej,
træd frem som Zions vægter,
forkynd, hvad Gud betroed´  dig,
om end man det fornægter,
ja, til dit sidste åndedræt,
sæt alt, Han gav dig, på et bræt,
mens du mod Himlen stunder!

27.10.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)