"Den kirke, I taler om, er stendød.  Men den kirke, Det ny Testamente taler om, er spillevende!"  Sådan fik jeg lov at "provokere" i et kirkeligt P1 debatprogram idag.

Hvad jeg fik sagt, mener jeg alvorligt.  I programmet nævntes mange snedige påfund m. højlydte effektmidler både i Kbvn. og i udkants DK, og jeg spidsede især øren, da I.M. kom på banen. Jeg tænkte:  "Nu kommer det!"  Men det kom ikke.

Hvad der ikke kom, var et levende vidnesbyrd om kirkens opstandne Herre, Jesus Kristus.  Han blev ikke nævnt.  Programmet var foranlediget af menighedsrådsvalget d. 8/11, som vist ikke bli´r den store succes. 

Og dog er Kristi kirke, "som Han købte med sit eget blod" (Ap.G. 20:28) yderst levedygtig og behøver ikke "kunstigt åndedræt" .  Den er ikke underlagt nogen statsmagt og er uafhængig af smukke kirkebygninger.  Den "fungerer" overalt i verden, hvor blot "to el. tre er forsamlede i  mit navn" (Mt. 18:20).  Sådan er præmisserne, og de bør også være vore.

Som da fx min kone og jeg igår besøgte en skøn, tamilsk familie i et stille (læs: dødt) sogn.  "Har du et ord?"  spurgte vor vært.  Og ordet fik lov at slippe til, vi bad og sang, og Mt. 18:20 blev bogstaveligt opfyldt.  Et af de små børn, som ikke kan sige noget forståeligt, insisterede på også at bede i et volapyk-sprog som Herren og englene dog kunne glæde sig over.

Vor samling foregik ikke i  en fin arkitekttegnet kirke.  Alligevel oplevede vi ukunstlet "Kristi kirke" og  blev opbygget.  Min tamilske vært og jeg aftalte endda at gå ud sammen i sognet med evangeliets ord.  Uden noget  tingeltangel, uden sophisticated underholdning el. gejstlig "ekspertise", men hjulpet af Helligånden, hvis eneste sigte er at forherlige Kristus.

Lige for en god ordens skyld.  Jeg har personligt ingen berøringsangst for nogen kirkebygning.  Salmerne elsker jeg.  Monotonien er dræbende, men "kirken i kirken" lever dér, hvor Kristus lever i genfødte hjerter.

24.10.16 - jn