Mel.:  Se, nu stiger solen...
 
Nattens søvn og hvile et under er,
selv den stærkeste er som barnet dér,
her vi alle store såvel som små
overmandes for dog ny kraft at få!

Nattens skygger stundom os plage kan,
tynges kan vort sind af en sørgerand,
dog om tungsind spille os vil et puds,
slukket aldrig er nådes klare blus!

Trods alt gråvejr er der hos Gud skyfrit,
Kristus nemlig har for alt mørke lidt,
fra Hans trone regnbuen hilser os,
den er pagtens tegn skyggerne til trods!

Denne nåde gælder på godt og ondt,
der udvide kan troens horisont,
som Guds barn jeg har intet andet valg
end herpå at leve som nådens kald!

Lysets kilde er, tak og lov, intakt,
for i Kristus mørket er underlagt,
lysets rige derfor du hører til,
hvor du frit og kvit har al Hans goodwill!

21.10.16 - jn