Forside Artikler Stadig mit Amerika
Stadig mit Amerika Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 20. oktober 2016 07:37



(avisindlæg)

Når valgets vinder d.  8/11 har fået tørret det værste af kampagne-mudderet af sig, vil jeg personligt  glæde mig over, at det Amerika, jeg kender, stadig er intakt, selvom det ikke er nær så godt TV-stof.

Det vil stadig være det USA, hvor vore børnebørns  skole i et fredfyldt hjørne af landet vil værne om den kristendom, nationens grundlæggere fremelskede.  En af dem, Patrick Henry, citerer jeg gerne:  "Dette land bygger hverken på religion eller på kristne, men på evangeliet om Jesus Kristus" (1776).

 Det USA findes endnu.

Ved edsaflæggelsen  d. 20. januar vil hånden blive lagt på Bibelen og ikke på "Das Kapital",  koranen eller et andet dogmeskrift.  Nationens motto vil stadig være "In God We Trust", selvom det ofte overdøves af ateisterne og beslægtede, kristendomshadske  ismer.

Det Amerika kan nok stadig nogle af os identificere os med, og vi behøver ikke at gå alt for stille med  det.

20.10.16 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)