Forside Salmer Korset i vinden
Korset i vinden Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 11. oktober 2016 09:54


Min teologi består kun af 4 ord:  Kristus døde for mig! - jn


Mel.:  Hil dig, Frelser og Forsoner...  (DDS 197, Norsk Salmebok 161)

Korset blafrer smukt i vinden
og bør stå på tempeltinden
synligt for den hele verden
med et budskab midt i smerten
om en Stedfortræders død!

Ak, det hvide kors ej ænses,
som symbol det kun begrænses,
gennem tusind år det talte
for et budskab at forvalte
om Guds store kærlighed!

Tavs om korsets ord det taler,
som os syndere husvaler,
der vor skyld ej kan udholde
med alt ondt, den kan forvolde,
Jesus her tog syndens straf!

Må det budskab finde øre
for blot en, som vil det høre,
og som vil ved korset knæle
for til frelse dér at dvæle
og modtage Jesus Krist!

Om mit land det end fravælger
og til djævelen sig sælger,
Kristi kors vi vil forkynde,
og dets budskab ej fortynde,
thi ej andet frelse kan!

11.10.16 -

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)