En norsk indremissionær betroede mig, at det ikke mere var let at holde bibeltimer rundt omkring, eftersom Bibelen ikke mere læses og studeres som dengang de troende i Norge og Sverige blev kaldt for "læserne".

Idag mindes jeg med glæde de "bibeltro" brødre, der sendtes på min vej, og som gav mig Guds ord  a la 2. Tim. 2:2.  Min søster ringede just for bl.a. at kommentere min bog "Morfar som jeg husker ham".  Efter min omvendelse som 14-årig, levede han kun. 1 år og 9 måneder.  "Du kan da ikke på så kort tid have oplevet så meget med ham", sagde hun.

Vel, han var en af dem, der gav mig Guds ord, og som på den korte tid, jeg kendte ham som kristen, fyldte mere i mit liv end mangeårige ikke-kristne "bekendtskaber" , som kun satte små spor i mit liv.  "Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om, thi du véd hvem de er, du har lært det af..." (2. Tim. 3:14), skriver Paulus til den unge Timoteus.


Troende brødre, man har fået et sådant forhold til, "fylder" som sagt meget i resten af ens liv.  Mange af dem er for længst hjemme hos Herren, men synes at tale ordet endnu efter deres død.

En forkynder sagde:  "Den skønneste musik, jeg kan høre på møderne, er lyden af bibelblade, når de troende slår op for at følge med i deres egen Bibel."  Men ak, den tid er ved at være forbi.  Som en kvinde sagde til mig:  "Vi får jo alligevel det hele serveret på en skærm!"  Det er der desværre nok noget om.  Skærmen erstatter både Bibel og sangbog.

En ung, troende pige klagede til en af mine prædikantvenner over, at hendes kristenliv var blevet så underligt "tørt".  Han sagde til hende:  "Gå hjem, læs i din Bibel på knæ under bøn i een uge og kom så igen!"  Da han så hende igen efter nogen tid, kom hun ham glad i møde med et strålende ansigt!  "Tørken" var forbi!  Hun kunne med Jeremias vidne:   "Mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde!"  (Jer. 15:16).

Det er den slags kristendom, der batter noget i modsætning til meget moderne, sæbeboble-lignende platform-show!  -  30.9.16 - jn