Forside Artikler I en tid, hvor Matt. 18:20 endnu frit kan praktiseres!
I en tid, hvor Matt. 18:20 endnu frit kan praktiseres! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 28. september 2016 07:45


"Jeg véd ikke, hvor´n du har det, men jeg føler mig fyldt op på ny", sagde 90-årige Jørgen, efter en samtale- og bedestund i forbindelse med vor ugentlige "stormagtsmøde" omkring Ordet med kun 5 deltagere, dvs. os to + Faderen, Sønnen og Helligånden. 
 
I Canada var jeg en sø. morgen på vej til en ensom troende kvinde sammen med en hædersmand, der som soldat under krigen engang var blevet reddet ud af ruinerne i Tyskland af en engel i menneskekrop på motorcykel!  Nu var vi på vej i toget til denne kvinde.  "På på vej til kirke måske?" spurgte en mand, da han så vore Bibler.  Min ven forklarede, at vi var på vej til et plejehjem til fællesskab med en enlig kvinde, "men det er vel også at gå i kirke", husker jeg min ven sagde.  Og stunden på plejehjemmet blev lige så højtidelig som i den fornemste katedral. 

En sådan højtid har jeg også oplevet her i Næstved, endda med "brødsbrydelse", sammen med en kær, ældre og svagtseende kvinde på et blindeplejehjem.  Også her blev sandheden i Mt. 18:20 herlig aktuel.

"Du er bedre til pensionister", sagde spøgefuldt en yngre, tamilsk ven til mig.  Åh nej, kære tamiler, det er jo yngre folk, der samles i vort hjem, ganske vist nydanskere, men  Mt. 18:20 er iøvrigt ikke aldersbestemt.

Dette Mt. 18:20-princip lyder enkelt, næsten "banalt", men meget få  oplever det - ej heller i det etablerede, kirkelige "maskinrum", hvor jeg tit måtte advare en præst mod religiøst selvbedrag.

Ingen må blive modløse over frafaldet i og udenfor kirkelivet, for Guds ord har jo på forhånd talt om "strenge tider" i "de sidste dage"  (2. Tim. 3:1), men stadig kan vi få lov at praktisere Mt. 18:20 "i Ånd og sandhed" i det åbne terræn uden statsmagtens indblanding.  "Det blander vi os ikke i", sagde for nylig Kirkeministeriet til mig.  Vi må tilføje:  Nej, ikke endnu!  Men denne frihed vil ikke vare ved ud i den uendelige.

Ja, allerede nu fryser jordbunden mere og mere til for evangeliet.  Måtte Herren forunde os endnu engang et vækkelsen forår!  -  28.9.16 - jn



 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)